Jeg tænkte lige nu, hvilken slags laboratorieudstyr gjorde Madame. Curie brug, når du laver eksperimenter? Så opdagede jeg, at en nobelprisvinder ikke kun er hans egen indsats, men også gensidig indflydelse og inspiration. 01 4 Nobelpriser til fru Curies familie I 1903 vandt Madame Curie og hendes mand i fællesskab Nobelprisen i fysik.

▲ Madame Curie -par

I 1911 vandt Marie Curie Nobelprisen i kemi i 1911 for opdagelse og isolering af radium og definitionen af antallet af kerner, der forfalder pr. Tidsenhed (Curie -enheder).

▲ Marie Curies Nobelpriscertifikat i kemi i 1911

 nbsp;

 nbsp;

 nbsp;

 nbsp;

 nbsp;

 nbsp;

Madame Curie døde i 1934 (66 år gammel). Samme år opdagede hendes ældste datter Irena Yorio-Curie og hendes svigersøn Frederic Yorio-Curie kunstig stråling. De to vandt Nobelprisen i kemi i 1935.

 nbsp;

I 1965 vandt fru Curies yngste datter (anden datter) Eve Curies mand Henry Richardson Labouis Nobels fredspris som direktør for UNICEF. Dette er også den fjerde og femte Nobelpris, som Madame Curies familie vandt.

▲ lille datter

02 Disse nobelpriser savnet af det ældste datterpar

En dag, da den ældste datter og hans kone lavede et eksperiment, frigjorde forsøgsobjektet pludselig en slags højenergistråler! De troede, at det var en strøm af protoner. Efter at artiklen blev offentliggjort, opdagede Chadwick, en britisk fysiker, at noget var galt og troede, at det var en legendarisk neutron. Således blev han den første person i verden til at opdage neutroner og vandt Nobelprisen i fysik.

Endnu en gang lavede den ældste datter og hans kone et eksperiment. Når de kosmiske stråler ramte blypladen, fløj alle partiklerne til venstre, og kun en partikel fløj til højre. De syntes, at laboratorieluften var for grumset. Efter at artiklen blev offentliggjort, opdagede den amerikanske fysiker Anderson, at noget var galt og troede, at det var en legendarisk positron. Som et resultat vandt han også Nobelprisen i fysik.

Endnu en gang, da den ældste datter og andre lavede eksperimenter, bad de langsomme neutroner om at ramme uran. De observerede et helt nyt element med en atommasse på 57 og 89. De tror, det er en beregningsfejl. Efter at artiklen blev offentliggjort, opdagede de tyske kemikere Hahn og Strassmann, at der var noget galt, og troede, at det var nuklear fission. Som et resultat vandt de også Nobelprisen i kemi.

Endnu en gang, da den ældste datter og hans kone lavede et forsøg, skød de partikler med en radioaktiv kilde, og partiklerne ramte aluminiumsfolien. Efter at forsøget var afsluttet, og den radioaktive kilde blev slukket, blev aluminiumsfolien stadig konstant ramt. Denne gang stoppede de endelig med at være skødesløse, opdagede kunstig radioaktivitet og vandt Nobelprisen i kemi i 1935.

Den humpede videnskabelige forskningserfaring fra den ældste datter og hans kone fortæller os, at Nobelprisvinderens liv skal være uhøjtideligt og kedeligt. Hvis der er lidt fremdrift, er det absolut umuligt at vinde Nobelprisen.